This page is also available in English →
evote.io

Værktøjer

Afstemningssystem til foreninger: hvad skal det kunne?

De syv krav et afstemningssystem skal opfylde i en forening, og hvornår et spørgeskema, et mødeværktøj eller et dedikeret system er det rigtige valg.

Opdateret · 6 min. læsning

Denne guide findes også på English · Deutsch · Français

Kort svar: Et afstemningssystem til en forening skal kunne syv ting: arbejde ud fra en deltagerliste, give hvert medlem en personlig adgang, holde stemmen hemmelig, vægte stemmer, håndtere fuldmagter, lave en protokol, der ikke kan redigeres, og opbevare data i EU. Kan et værktøj ikke det, er det et spørgeskema, ikke et afstemningssystem.

De fleste bestyrelser begynder samme sted: Nogen foreslår et gratis værktøj, alle nikker, og først når resultatet skal i referatet, opdager I, hvad værktøjet ikke kunne. Listen herunder er de krav, en foreningsafstemning normalt stiller. Gennemgå dem i rækkefølge, inden I vælger, og skriv ned, hvilke af dem der faktisk gælder hos jer. Nogle foreninger har brug for alle syv, andre kun for de tre første.

1. Systemet skal kende jeres deltagerliste

Et link, alle kan bruge, er ikke en afstemning. Systemet skal starte med en liste over de stemmeberettigede, typisk et regneark med navn og e-mail, som I henter fra medlemsregisteret. Det er den liste, der afgør, hvem der kan stemme, og den er samtidig svaret, hvis nogen bagefter spørger, hvem der var med. Tjek, om systemet kan importere en liste, om I kan rette i den frem til mødet, og om medlemmer uden e-mail kan tilføjes med en kode på papir.

Husk, at listen skal være renset for medlemmer uden stemmeret, fx dem i restance, hvis vedtægterne siger det. Det er et bestyrelsesarbejde, ikke noget systemet kan gætte.

2. Personlig adgang uden konto

Hvert medlem skal have sin egen adgang, og den skal være så enkel, at et medlem på 80 år kan bruge den. I praksis betyder det et personligt link i en e-mail, eventuelt kombineret med en engangskode. Et krav om at oprette en brugerkonto med adgangskode koster jer stemmer hver eneste gang. Spørg leverandøren, hvad der sker, hvis et medlem ikke kan finde mailen: Kan linket sendes igen under mødet, og kan dirigenten gøre det uden at gå gennem support?

3. Hemmelig afstemning, når det kræves

Ved personvalg, og når et medlem forlanger skriftlig afstemning, kræver de fleste vedtægter, at stemmen er hemmelig. Slå op, hvad jeres egne vedtægter siger. Samtidig skal I kunne stå inde for, at kun stemmeberettigede har stemt. Et system løser det ved at registrere at et link er brugt, men ikke hvad der blev stemt. Bed leverandøren forklare, hvordan de adskiller de to ting, og om administratoren selv kan se enkeltstemmer. Kan administratoren det, er afstemningen ikke hemmelig. Detaljerne står i guiden om hemmelig afstemning online.

Vær også opmærksom på, at hemmelighed skal kunne slås til og fra per punkt. Regnskabet vedtages typisk ved åben afstemning, formandsvalget hemmeligt, på samme møde.

4. Stemmevægt

I en idrætsforening har alle én stemme. I en ejerforening stemmer man ofte efter fordelingstal, i en andelsboligforening kan et medlem have to andele, og i en paraplyorganisation har store medlemsforeninger flere stemmer end små. Systemet skal kunne sætte en vægt per deltager og regne resultatet ud efter den. Tjek også, om det kan vise både antal stemmer og antal vægtede stemmer, for det er ofte begge dele, der skal i referatet.

5. Fuldmagter

Fuldmagter er det punkt, hvor flest systemer falder igennem. Systemet skal kunne overdrage et medlems stemme til et andet medlem, håndhæve vedtægternes grænse for antal fuldmagter per person og vise i protokollen, hvilke stemmer der blev afgivet ved fuldmagt. Det skal også kunne ophæve en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiveren alligevel møder op. Se guiden om fuldmagter ved digital generalforsamling for reglerne bag.

6. En protokol, der ikke kan redigeres

Efter mødet skal I kunne dokumentere, hvor mange der var stemmeberettigede, hvornår hvert punkt var åbent, hvor mange der stemte for, imod og blankt, og at ingen har rettet i tallene bagefter. En PDF med tidsstempler, som eksporteres og vedhæftes referatet, er standarden. Kan værktøjets ejer slette eller ændre svar uden spor, har I ingen dokumentation, uanset hvor pænt resultatet ser ud på skærmen.

7. Databehandling og pris

I behandler medlemmernes navne og e-mailadresser, så I skal have en databehandleraftale med leverandøren, og I bør vælge et system, der opbevarer data i EU. Spørg, hvor længe data gemmes efter afstemningen, og om I selv kan slette dem. På pris er der grundlæggende to modeller: betaling per afstemning eller et årligt abonnement. En forening med én generalforsamling om året slipper billigst med den første, en forening med løbende afstemninger med den anden.

Tre slags værktøjer, og hvordan I tester dem

Spørgeskema (Google Forms, Microsoft Forms, Doodle). Gratis, kendt af alle, oppe på fem minutter. Kan ikke være hemmeligt og kontrolleret samtidig, kan ikke vægte stemmer, kan ikke håndtere fuldmagter og giver ingen protokol. Brug det til datovalg, tilmeldinger og vejledende meningsmålinger. Den fulde gennemgang står i guiden om Google Forms og Doodle til foreningsafstemninger.

Mødeværktøj med håndsoprækning (Teams, Zoom, Google Meet). I har det allerede, og til en lille bestyrelse eller et møde uden uenighed er håndsoprækning på skærmen helt fint. Det er en åben afstemning, tællingen er dirigentens øjne, og stemmevægt findes ikke. Nogle af værktøjerne har en indbygget afstemningsfunktion, men den knytter sig til dem, der er logget på mødet, ikke til jeres medlemsliste, og den kender ikke fuldmagter. Brug det, når afstemningen er åben, alle har én stemme, og ingen forventes at anfægte resultatet.

Dedikeret afstemningssystem. Koster penge og kræver, at I forbereder en deltagerliste. Til gengæld dækker det alle syv krav ovenfor. Brug det, når resultatet skal stå i et referat som en beslutning, når vedtægterne stiller krav til afstemningen, når stemmer skal vægtes eller overdrages ved fuldmagt, eller når emnet er så følsomt, at nogen kan finde på at anfægte det. Der findes flere danske og europæiske systemer, der kan det. Evote er ét af dem: gratis op til 50 deltagere og 149 kr. per afstemning derover. Lad kravene ovenfor afgøre valget, ikke prisen.

Sådan tester I et system, før I vælger. Brug en halv time på at prøve værktøjet af, inden I binder jer:

  • Opret en prøveafstemning med tre testdeltagere, og prøv selv at stemme fra en telefon.
  • Prøv at give en fuldmagt fra den ene testdeltager til den anden, og se, om den fremgår af protokollen.
  • Sæt forskellig stemmevægt på to deltagere, og kontrollér resultatet manuelt.
  • Eksportér protokollen, og læs den igennem, som var I et medlem, der er utilfreds med resultatet.
  • Bed om databehandleraftalen, og spørg, hvor data ligger.

Tager det væsentligt længere at komme igennem listen, er systemet formentlig for tungt til en frivillig bestyrelse.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi bruge vores medlemssystem til afstemningen?

Nogle medlemssystemer har en indbygget afstemningsfunktion. Gennemgå den mod de syv krav ovenfor, især hemmelig afstemning, stemmevægt og protokol. Fordelen er, at deltagerlisten allerede er der; ulempen er ofte, at afstemningsdelen er et tillæg og ikke kan det hele.

Skal medlemmerne installere en app?

Nej, og det bør ikke være et krav. Et link, der åbner i browseren på telefonen, giver væsentligt højere deltagelse end en app, der skal hentes og oprettes en konto til. Spørg leverandøren, om afstemningen kan gennemføres uden installation.

Hvad koster det typisk?

Der findes systemer med en gratis grænse for små afstemninger, systemer der tager et beløb per afstemning, og systemer med et årligt abonnement. Evote koster fx 0 kr. op til 50 deltagere og 149 kr. per afstemning derover. Prisen er sjældent det, der afgør sagen. En ugyldig afstemning, der skal gå om, koster mere end ethvert system.

Guiden er vejledende og ikke juridisk rådgivning. Er der tvivl, så spørg foreningens advokat eller administrator.